IMAGO WEEKEND WORKSHOP FOR PAR
Næste kursus er d. 25.-26.september
-
Hvis du vil berige et godt parforhold
-
Hvis du er i et nyt forhold, du ønsker at bevare
-
Hvis du er i et vanskeligt parforhold og vil løse jeres konflikter
-
Hvis du er tæt på et brud og vil se om parforholdet kan reddes
-
Hvis du vil lære mere om dig selv og dine relationer
Dette kursus for par er en internationalt anerkendt workshop, som er velafprøvet og designet til at støtte de bedste sider af jeres parforhold, samt give jer ny indsigt i trygge rammer.
Du vil blive guidet igennem en proces hvor du arbejder med personlige øvelser, samt øvelser sammen med din partner. Gode visualiseringer er med til at hente viden og skabe fokus. Undervisningen og den direkte træning i Imago dialog giver nye muligheder for at navigere bedre.
Du får undervisning i de psykologiske mekanismer, der er på spil i parforhold og andre relationer. Du lærer effektive kommunikationsværktøjer at kende, får en værktøjskasse med hjem, og ny energi tilført parforholdet.
Vi er sammen i gruppen under foredragene, men du laver øvelserne alene eller sammen med din partner. Det er altså ikke nødvendigt at dele noget privat med de andre par på workshoppen.
Parseminaret foregår i dejlige omgivelser, og vi er en mindre gruppe på max. 6 par.
Der deltager assistenter, som vil hjælpe jer under øvelserne, hvis I synes.

Hvad du kan forvente at opnå
• Større forståelse for din partner. Du lærer både dig selv og din partner bedre at kende, - du får en større indsigt i jeres baggrund for at agere, som I gør.
• Nye kommunikationsfærdigheder, som kan nedbryde destruktive cirkler i relationen og vende processen til en opadgående positiv spiral.
• Opdage hvordan ubevidste kræfter drager dig mod en bestemt partner, der kan give anledning til konflikter, men som også er en gave til din udvikling.
• Nye redskaber til at genromantisere parforholdet og genetablere gnisten fra den første tid sammen.
• Hjælpe hinanden til at forstå og bearbejde fortiden og den "bagage", der stadig præger vores reaktioner og dermed vores forhold til partneren.
• Lære hvordan du kan bruge dit parforhold til følelsesmæssig heling og udvikling.
• Lære at tale om de ting, der virkelig betyder noget, men som kan være vanskelige at tale om.
"Et veltilrettelagt og afvekslende program. Masser af indsigt og gode arbejdsredskaber. Jeg føler virkelig at jeg får noget med hjem. Det mest interessante og givende "kursus" jeg har været på. God veksling ml. teori og praksis." BD
"Genfunden forelskelse i min kone..." T
Læs her hvad deltagerne mere siger ...

Dato'er for næste parseminarer:
D. 25. - 26. september
D. 20. - 21. november 2010
Vi mødes lørdag kl. 9.30 til 18.00, søndag 9.00 til 17.00.
Tag et weekendophold i Odense
Imago Center Fyn ligger midt i gågaden i Odense C
Kombiner eventuelt parseminaret med en eller to overnatninger på Hotel Grand, hvis I kommer langvejs fra. Som kursister i Imago Center Fyn kan I få rabat på overnatninger på First Hotel Grand og bespisning i Brasseriet. Oplys ved booking at I er på kursus her, eller kontakt Gitte for nærmere info.
Hvis I kommer fra oplandet: Få eventuelle børn passet lørdag aften!
Deltagerforudsætninger
Der kræves ingen særlige forudsætninger for at deltage.
Hvis du ikke har en partner, men gerne vil lære metoderne, er det mulig at deltage sammen med en anden nærtstående person, kollega, ven eller familie.
Der er naturligvis fuld tavshedspligt i forbindelse med kurset, også overfor hvem man deltager sammen med.

Tilmelding
Ring og tilmeld jer på tlf. 51321049, eller skriv en mail til mail@gittesander.dk
Eller tilmeld jer her. Skriv meget gerne lidt om jeres baggrund for at deltage, samt dato'en for workshoppen:
Pris kr. 3050 pr. person. Prisen indbefatter arbejdshæfter, frokost, samt kaffe, te og frugt i løbet af dagen. Early bird pris kr. 2850 pr. person ved tilmelding op til en måned før workshoppen.
Nedsat pris/scholarships gives til mindre bemidlede, studerende o.lign..
Optagelse i den rækkefølge betalingen sker. Ved afbud refunderes 50% op til 4 uger før kursusstart. Står der et par på venteliste refunderes 80%.
Endelig tilmelding registreres ved indbetaling af kursusgebyret til Jyske Bank Reg.. 5051 Kt. 1482296. Angiv venligst navn og kursus ved bankoverførslen.
På gensyn!
De bedste hilsener
Gitte
Psykoterapeut MPF, Certificeret Imago Relations Terapeut, Certificeret Work Shop Presenter og Certificeret Singles Workshop Presenter. Clinical member of Imago Relationships International, certified to conduct 'Getting the love you want' - workshops.
Gitte har afholdt rigtig mange weekend workshops for par med stor succes. Hun har oversat arbejdsmanualen til workshoppen og har både et indgående kendskab til det faglige Imago stof, samt stor erfaring fra sin daglige praksis med parterapi, hvor hun ser ca. 70 par om året. Som leder af kurser og terapeutiske grupper de sidste 20 år har hun stor erfaring i at skabe et trygt og varmt, udviklende rum.
IMAGO metoden er inspirerende og anvendelig for ledere, konsulenter og terapeuter, der arbejder relationelt med samtaler og udvikling. Seminaret giver adgang til at blive optaget på træningen til Imagorelationsterapeut. For godkendte terapeuter giver workshoppen adgang til den kliniske Imagotræning.
Hent folder
Deltagerne siger:
Det, jeg værdsatte, var...
”Genfundet forelskelsen i min kone! Ville intet have haft mere af og har ingen forbedringsforslag!”
"Spændende kursus og lærerig"
"Den rolige nemt forståelige stemme. De værktøjer jeg fik og en ny indsigt i hvordan jeg fremover kan arbejde med dem." Michael
"Den åbne dialog og de mange gode værktøjer" M
"Vi har fået nogle gode værktøjer at arbejde videre med" Lena
"Trygheden og den respektfulde atmosfære. God blanding imellem teori/oplæg og øvelser. Roen fra underviseren. Små humoristiske indslag."
"Et veltilrettelagt og afvekslende program. Masser af indsigt og gode arbejdsredskaber. Jeg føler virkelig at jeg får noget med hjem. Det mest interessante og givende "kursus" jeg har været på. God veksling ml. teori og praxis."
”Der var en god positiv atmosfære. Jeg fik berigende erfaringer, der er til at forstå. Det var livsbekræftende og jeg fik brugbare praktiske modeller. Nu ønsker jeg bare mere af det samme – et fortsætterkursus?”.
"Grundighed, engagement, praktik, følelsen af at det indlærte kan anvendes til forbedring og fordybning. God sparring, dejlige omgivelser og rammer. Uforbeholden anerkendelse til jer begge. Min hjerne og mit sind er mættet så jeg kan ikke komme i tanke om noget, der manglede eller noget som jeg kunne ønske mig mere af. Tak for en god og lærerig weekend."
"Jeg værdsatte din utrolige tålmodighed og oprigtighed. Din evne til at 'holde dig selv udenfor'= være objektiv. Koblingen imellem egne 'øvelser', teori, filmklip, fælles øvelser. At få indsigt i min partners univers og han i mit og have fået mulighed for at arbejde med konkrete tiltag for et dejligt fremtidigt fælles univers med liv og glæde"
”Det var en meget veltilrettelagt weekend og den gav os mulighed for at arbejde både med frustrationer (og følelser og adfærd knyttet hertil), bagvedliggende behov, og med længsler og drømme.”
”Det var skønt at få de dybe samtaler med min partner og se min partner med nye øjne, samt at blive set og forstået.”
”Jeg kunne godt lide strukturen – afvekslingen imellem oplæg, skriftlige øvelser, par-øvelser og film. Det var intens, aldrig kedeligt og tiden fløj af sted.”
”At jeg sammen med K havde sat vores relation på dagsordenen. Jeg synes rammen i Vestergade 38 var god og at jeg/vi har fået taget første skridt mod de næste 23 år sammen.”
”Jeg værdsatte de konkrete handlingsanvisninger og metoder”.
”Jeg værdsatte at vi fik indsigt i, hvad vi hver især har med i vores kufferter, så vi ved hvad vi har brug for, for at føle os trygge. At vi fik konkrete værktøjer til kommunikation, både til at udtrykke frustrationer, barndomstraumer og ønsker og positive tanker. Det var et godt afvekslende program og gode rammer. Og så værdsatte jeg din varme og ro og lune og engagement i os som mennesker. Og rammerne”
"Jeg følte at der var plads til alt og alle. Der var hjerterum."
"Jeg værdsatte de mange værktøjer, at vi var få seminarister, det øjenåbnende og den optimisme jeg føler."
"Jeg værdsatte at du satte tiden af selvom vi kun var 2 og at du fik det til at virke/fungere og at du også værdsatte det og hjalp os igennem nogle ting. Det var som det skulle være."
"Jeg værdsatte øvelserne - variationen og oplæg, øvelser, video. Gitte's engagement og gode faglige ekspertise"
"Kære Gitte. Jeg havde lige lyst til at sende dig en hilsen med stor tak for en meget lærerig og ultra hård weekend. Den måde du griber kurset an på og dit engagement er virkelig fantastisk. Jeg er meget glad for at du hjalp os, da vi var kørt helt fast i vores dialog."
"Gode lokaler. God og tydelig undervising - tilpas langsom. Dejlig mange øvelser. God ide at spise på cafe. Ny viden om Imago- og om hinanden. redskaber til at arbejde på et godt parforhold."
"Dejlig tæt kontakt til min partner. Tryghed. God forplejning. Afslappet form. stor læringsværdi. Dejlige mennesker."
"Jeg værdsatte: fantasirejser. Parøvelser. Demonstrationer. Forumdialoger. Ny indsigt i psykologiske faktorer i forhold til mig og mit parforhold (via teorioplæg). Åben dialog/åbenhed for spørgsmål fra deltagerne."
"Tiden/roen til at få snakket sammen. Værktøjerne / rammerne til at tage snakken. Atmosfæren på holdet / i gruppen"
"Rolig, afslappet, tryg stemning. Alle de dejlige ting, jeg fik frisket op. Nyt syn på mig selv og min partner. Dejligt med eksempler og demo. Det har været en spændende, energikrævende og sjov weekend."
"Mulighed for samtale og fordybelse. Mulighed for hjælp til øvelser. Redskaber til at bruge hjemme."
"Få gode værktøjer til en positiv og konstruktiv dialog."
"Jeg har værdsat denne weekend, fordi jeg har tid til en meget givende dialog, som har givet mig indblik i mig selv og min partners indre verden, som vedrører vores forhold. Jeg har fået en platform til at arbejde videre med vores forhold."
"Den konkrete del af Imago - som koblet med øvelserne gav nye muligheder for åbenhed og indsigt både i mig selv og i min partner. Den nye indsigt og større forståelse for 'det lille barn' blev fulgt op med nye måder at nå hinanden på. Rigtig gode dage, der har givet os nyt håb og fornyet kærlighed. TAK GITTE"
"Intimiteten. Nærheden."
"Imødekommenhed, positivt nærvær, engagement og nysgerrighed fra Gitte. Hjælpsomhed fra assistenterne."
"Jeg følte mig tryg. God vejledning og forståelse. Samværet og snakken med min partner."
"Tryghed, gode fysiske rammer, variation med dialogøvelser, oplæg, videoklip, godt med assistenter, de mange dialogøvelser, god forplejning, inspirerende at være sammen med andre par"
"Der var konkrete ting at gå hjem og tage fat på. Jeg fik lært min partner bedre at kende. Det er en stor trøst at vide at det er muligt at ændre "spor" i hjernen."
"Den meget afslappede stemning. Dialogen, hvor man fik mulighed for at komme lidt i dybden."
"Programmet hænger sammen - en rød tråd gennem forløbet. Gode visualiseringsøvelser. Gode tomands (par) øvelser med god støtte fra underviserne"
"Den røde tråd igennem undervisningen. Mange gode oplæg til "Par-øvelserne" og godt med supervisor på ved hver par-session. Godt med eksempler. Gode rammer - lokaler."
"Jeg værdsatte den optimisme jeg går hjem med. Jeg var meget skeptisk overfor dette, da jeg kom, men nu er jeg simpelthen så positiv. Det hele var OK."
""Alle de redskaber vi fik, kunne vi bruge, og der var mulighed for at afprøve dem op til flere gange indtil vi forstod hvordan vi sikkert kunne bruge redskaberne. "
"Jeg værdsatte afvekslen imellem gruppe - video - parvis. Super med en terapeut til hjælp ved par-øvelser. Rart at komme ud til frokost - nye omgivelser. Dejligt med forplejning m. frugt og chokolade til en lang arbejdsdag."
"Jeg har fået mange gode redskaber, som vi begge to kan få meget glæde og samhørighed af. Så at vi vil få mere forståelse for hinanden. Der er meget vi vil kunne arbejde videre med fremover. En rigtig god og oplevelsesrig weekend med alle de gode input. Tak :-)"
"Nye input. Nye spændende redskaber. Fået bedre forståelse og dialog. Alt var så rigeligt. Et godt seminar at tage med videre frem i ægteskabet. - Kan også bruges på andre end os selv."
"Det hele har været fint. Det eneste der manglede var måske en lille sovepause om eftermiddagen."
"Gode nye værktøjer der kan hjælpe at navigere forbi hinandens forsvarsmekanismer. Kompakt, men til at følge med."
|