Du er her:Grupper for singler > Single Træning i Odense  
       

Kontakt

mail@gittesander.dk

Tlf.+45 5132 1049

   

 

Tilmeld gratis Nyhedsbrev



Facebook Imago Center Fyn Gitte Sander

 LinkedIn Gitte Sander Imago Center Fyn

Imago Relationsships International logo

Dansk Psykoterapeutforening

 

 

Imago Single Træning

 

Personlig udvikling i gruppe på en weekend workshop

Du går måske og tænker på, hvad der egentlig foregik i dit parforhold. Måske føler du ikke rigtig, at du får opfyldt dine dybeste behov i dit nuværende. Måske føler du dig fanget i fortiden og kredser rundt i konflikter, som du ikke er blevet færdig med og trænger til at få det bearbejdet for at komme videre. Så kan du på denne weekend, sammen med andre, tage det næste skridt på rejsen.

Workshoppen styrker dit selvværd og din selvtillid, samt giver en fokuseret klarhed og overblik over udviklingspunkter og handleveje. 

Vi gør et fordybet udviklingsarbejde i trygge rammer omkring det at være i parforhold, på en struktureret måde, hvor vi arbejder med Imago værktøjerne. 


HENT EN FOLDER OM WORKSHOPPEN

 

For hvem

Gruppen er for dig, som vil udforske:

• Hvordan du kan få den kærlighed du ønsker

• Hvilke relationsmønstre du er en del af i dine relationer

• Hvordan og hvorfor du vælger den partner, du vælger

• Hvilke faktorer, der forhindrer dig i at skabe en varig og god
  kærlighedsrelation

• Hvordan du kan blive den partner du ønsker at være

• Hvordan du kan tage vare på den kærlighed du modtager

Læs om hvad deltagerne siger om denne gruppe...


Indhold

Der inviteres til en struktureret proces, som inkluderer følgende trin:

• Identificere dit Imago, som tegner den 'fantasipartner' din underbevidsthed har valgt for dig. Gennem at kigge ind i din fortid vil du begynde at skabe mening i de ting du søger hos en partner.

• At opdage og sige farvel til de af dine fortidige mønstre, som du ubevidst måtte have accepteret i din tilgang til at være i en relation, som ikke længere er gavnlige for dig.

• At undersøge din karakterstruktur og overlevelsesstrategier, på hvilke måder du har tilpasset dig.

• Lære Imago dialogprocessen,- en kraftfuld måde at transformere konflikt til kontakt.

• Transformere oplevelser fra tidligere forhold til en ressource af positiv vækst.

• Øve nye relationelle færdigheder.

• Opdage gaven i at tage imod ægte kærlighed - og de små ting, der får den til at vare ved.


Form

Gruppen veksler imellem arbejde i hele gruppen og arbejde i mindre grupper. Der vil komme skriftlige øvelser, dialog øvelser, visualisering, undervisning, mm..

Deltagere

Min. 4 personer. Terapeutisk erfaring er ikke nødvendig.

Tidspunkt

Gruppen mødes lørdag og søndag kl. 9.30 - 17.

Næste gruppe:  19.-20 november 2011

NB! En udvidet workshop som denne holdes på Kreta sidst i september, læs mere her...

Tilmelding

Tilmeld dig på tlf. 51321049 eller mail@gittesander.dk

Du kan også tilmelde sig her. Skriv meget gerne lidt om dig selv og din baggrund for at deltage, samt dato'en for workshoppen.

Til: Gitte Sander
Navn:  
Email:  
Emne:  
Indhold:  
 

Pris for deltagelse er kr.  3050, som indbetales til Jyske Bank Reg. 5051 Kontonr. 1482296. I prisen er inkluderet et supergodt undervisningsmateriale, kaffe, frugt og frokost.
Early Bird pris kr. 2850 op til en måned før den aktuelle workshop.
Mulighed for rabat for studerende/ledige.

Imago Center Fyn har fordelsaftale med First Hotel Grand for overnattende kursister. Oplys ved hotelbooking at du er kursist hos os, så får du en god pris på overnatning. 

Underviser:

Gitte Sander Imago Center Fyn

Gitte Sander
Psykoterapeut MPF, Certificeret Imago Singles & Couples Workshop Presenter

Certified to conduct 'Keeping the love you find'-workshops from Imago Relationships International.

Imago metoden er en anerkendt metode, som anvendes af personale, ledere, konsulenter og terapeuter, der arbejder med relationer. Mange vil kunne bruge arbejdet i gruppen såvel privat som professionelt. Eller som basis for optagelse på en psykoterapeutisk uddannelse. Der udstedes kursusbevis. 

 

Det siger deltagerne
om Personlig Udviklingsgruppe:

"Det jeg værdsatte var Gitte som terapeut, 2 dage med fokus, trygt og rolige omgivelser, god forplejning, skiftevis skriveøvelser, imagospejling og undervisning, plus visualiseringer. Super dejlig weekend, hvor jeg kunne fokusere på mig selv og min udvikling i et trygt rum - og hvor jeg gjorde nye opdagelser og fik nye indsigter i mig selv".
"Tusind tak for en spændende og utroligt givende weekend"
Anonym

"Det, jeg værdsatte ved dene workshop var super super materiale/manual!! Spændende og meget givende øvelser. Godt udbytte!"
Anonym

”God veksling mellem teori, øvelser i par og i plenum. Dejlig og behagelig atmosfære. Kunne sagtens have brugt 3 dage i alt, så der var endnu mere tid til øvelser og opsamling. Jeg foreslår at der kommer en dag mere på. Tak for nogle gode givende og indholdsrige dage. Det har været dejligt og uhøjtideligt samtidigt med at det har været nogle intense dage.”
Tine Oxholm Johansen, socialrådgiver og familieterapeut

”Jeg værdsatte en vekslen imellem praksis, dialog, visualisering etc.. Der blev hurtigt etableret åbenhed i gruppen hurtigt. God indføring og mere et lærende miljø end terapeutisk – det var godt! Positivt at materialet er i denne let lærte manual. Så der kan arbejdes videre på det derhjemme.”
Anonym, psykiater 

”Jeg værdsatte rigtig meget at jeg blev bekræftet i min viden. Det gode, jeg fik med, var at arbejde med nogle øvelser i dybden, hvor jeg nu endnu mere kan mærke mig selv i situationen/situationerne. Føles godt og okay.”
Alice Agerholm, coach 

”Jeg værdsatte det konstruktive/praktiske i.f.t. ens egne forhold. At der er en rød tråd i forhold til ens mønstre. Kurset giver grobund for fortsat personlig vækst.”
Anonym 

Jeg værdsatte at være en del af en god og anerkendende gruppe, har indimellem svært ved at være i grupper / finde mig selv til rette, så det har været udviklende i sig selv.  Blev klogere på mig selv og ’genlærte glemte ting’, og kan derved se, hvor store skridt jeg faktisk allerede har taget. Godt at du insisterer på at vi ’bytter partner’ i hver dialog. Du kører det super Gitte”
Anonym, psykolog 

”Jeg var glad for, at jeg gav mig selv lov til at være sårbar sammen med gruppen.”
Anonym 

Gruppen var god. Det er sjældent, at jeg lander i sådan en god og tryg gruppe. Jeg har siden kurset haft en drøm som handlede så meget om tryghed. Tror at jeg mærkede den tryghed den weekend – skøønt, Gitte….skulderklap til dig…for din håndtering…om bla. gruppens tryghed.”
Anonym 

”Fantastisk idé med en opfølgningsdag i denne så vildt gode gruppe…”
Anonym 

” Det, der for mig har været ekstra godt ved dit kursus, er diskussionen af barndoms oplevelser, og at kunne sætte ord på ting jeg har, men aldrig haft mulighed for at udtrykke i forbindelse med barndommen. Det har virket befriende at vide, at ting som jeg gør i dag stammer derfra og ikke fordi jeg underlig. Det tog byrden fra mig, og så er de reaktioner måske ikke mere nødvendige. Fri fordomsfri dialog. Gode omgivelser. God kontakt med dig, Gitte. Gode oplæg og fantasirejser. 
Kvinde, læge 

"Jeg værdsatte roen, trygheden og samtalen med dig, Gitte"
A 

" Vildt interessant og kan stærkt anbefales! 
  - En god balance ml. skriftlige opgaver, dialog, teori
  - At en udført opgave blot ER
  - At der er en tryg atmosfære i gode rammer
  - At emnet er super spændende og jeg bare har lyst til at vide mere
  - Rigtig godt materiale, struktureret og fyldigt"
L, kaptajn   

 

 

Imago Center Fyn Klinik for Psykoterapi og Parterapi

 

 

 

 

 

 

 

 

 


© Psykoterapeut MPF Gitte Sander
Imago Center Fyn ApS · Klinik for Psykoterapi og Parterapi  
Sdr.Boulevard 44, 3.sal · 5000 Odense C 
Tlf. +45 5132 1049  ·  mail@gittesander.dk