Du er her:Psykoterapi  
       

Kontakt

mail@gittesander.dk

Tlf.+45 5132 1049

   

 

Tilmeld gratis Nyhedsbrev



Facebook Imago Center Fyn Gitte Sander

 LinkedIn Gitte Sander Imago Center Fyn

Imago Relationsships International logo

Dansk Psykoterapeutforening

 

 

Psykoterapi i Odense


Psykoterapi kan hjælpe dig, hvis du er i en akut krise
eller  ønsker at forandre grundlæggende ting i dit liv.

Individuel terapi skaber personlig udvikling og mental balance.

 

Terapi hos professionel psykoterapeut


Psykoterapi er relevant, hvis du står i en uoverskuelig livssituation med for eksempel sorg og smerte, krise, depression, angst eller stress. Hvis du savner glæde og handlekraft, og længes efter at føle dig som et mere helt, elsket eller okay menneske.

 

Men psykoterapi er også relevant, hvis du blot søger personlig udvikling og har nogle ting, du gerne vil tale om, blive klogere på og bearbejde fra en ny vinkel sammen med et andet menneske. 

 

Selvom det måske ikke lige føles sådan lige nu, rummer alle situationer muligheder for at udvikle sig, og komme klogere og mere hel videre i livet. Psykoterapi handler ofte om at bryde onde cirkler og finde nye veje at gå, integrere nye måder at tænke og handle på. Så du kan få det bedste ud af livet. 

 

Imago Individuel psykoterapi

 

 

Hvordan hjælper psykoterapi? 

 

- Psykoterapi kan give dig en større bevidsthed og klarhed over en aktuel problemstilling, og de tanker og den adfærd, der er forbundet med problemet.

 

- Psykoterapi kan hjælpe dig til at forstå og identificere baggrunden for de oplevelser, du har, samt de livsomstændigheder eller hændelser, der er indvirkende i den nuværende situation. For eksempel ved skilsmisse, sygdom, dødsfald blandt de nærmeste, stress eller arbejdsløshed.

 

- Psykoterapi kan hjælpe til at forstå, på hvilken måde det er muligt at løse problemerne og drage personlig udvikling ud af situationen.

 

- I psykoterapi kan du genvinde følelsen af kontrol og livsglæde og få støtte til at arbejde henimod det, du gerne vil opnå i fremtiden. Terapien kan støtte dig i at komme nærmere dine ønsker i livet, udnytte dit potentiale og dine evner optimalt.

- I terapien kan nye sammenhænge træde frem og skabe mening i din historie. Du kan møde og konfrontere nye eller følsomme sider af dig selv, som du måske har gået alene med, og lære hvordan du kan udtrykke dig på en måde, så andre forstår dig bedre. 

 

- Der arbejdes på at finde hengemte ressourcer og på at du bliver klogere på, hvem du dybest set er. Hvad der er dine behov, og hvordan du kan blive bedre til at skelne, hvad der er det væsentligste for dig.

 

- Terapien går efter at finde trygheden og livfuldheden frem - ikke mindst den boblende glæde. 

 
"Hvis du først begynder at forstå, hvad du er, uden at forsøge at lave om på det, vil det, du er, undergå en forvandling".                     
-J. Krishnamurti


 

 Maelkeboettefroe2

 

Hvordan foregår psykoterapi? 

  

Terapien foregår som samtaler af en times eller halvanden times varighed. Første samtale er en forsamtale, hvor du fortæller om din situation og får et indtryk af hvordan terapeuten er og hvordan hun arbejder. Efter første samtale kan du tage stilling til, om du tror du vil kunne arbejde sammen med denne terapeut.

 

Det er hensigten at skabe trygt miljø, hvor du kan kaste anker i din væren og stræben. Når du føler dig tryg, kan der tages udfordringer op og skabes udvikling. Terapeuten har fuld tavshedspligt i forhold til alt, du fortæller.

Der lægges vægt på at åbne op for og se på sammenhængene i din historie og de relationer, du er og har været i. Og på at undersøge og finde mening i din nuværende tilstand. Finde frem til udviklingspunkter og til hvad der vil kunne hjæle dig fremad og hele eventuelle sår.

 

Udover samtalen arbejdes der måske med kropslige og meditative teknikker, som fokusering og centrering. Du bliver coachet frem imod en størrre bevidsthed om din nuværende situation, baggrunden for den, og hvad du i fremtiden kan gøre for at tage små skridt, hen imod det du længes efter.

 

Hvor lang tid skal man gå i terapi?


Ofte vil et kortvarigt forløb kunne ændre væsentlige problemer du står i. Og hvis du vil stikke spaden dybere og arbejde med en dyb forandring i din måde at være i verden på, er der mulighed for at fortsætte i et langt forløb.  

 

Det bedste er oftest sessioner på 1½ time, der giver mulighed for fordybelse. De fleste kommer i starten 1 gang om ugen eller hver 14.dag. Der skal i starten højest gå 1 mdr. imellem hver session.

 

 Maelkeboettefroe3


Hvilke problemer kommer folk med?

Kort sagt alle slags problemer. For eksempel:

Social angst, eksamensangst, præstationsangst, panikangst, generel angst eller depression, manglende selvværd, seksuelle problemer, spiseforstyrrelser, ensomhed, handicap eller dødsfald blandt de nærmeste, post traumatiske stress symptomer, krise, følgevirkninger af chok og traumer, stress - eller problemer med parforhold, skilsmisse eller singleliv.

Nogle har ingen problemer i deres job, imens andre har svært ved at klare arbejdet eller uddannelsen, er måske sygemeldte eller overvejer at sygemelde sig.

Om psykoterapeuten

Gitte Sander er Psykoterapeut MPF, certificeret Imagoterapeut og trænet i psykoanalytisk, kognitiv og krop- og gestaltterapi. Hun har arbejdet med psykoterapi siden 1996 og haft egen praksis i Odense siden 2004.

Hun modtager unge og voksne i individuel psykoterapi. Ofte i forbindelse med parforholdsproblemer eller skilsmisse, men da hun har 21 års erfaring med psykiatri, hjælper hun også mange med for eksempel angst, depression og mere alvorlige psykiske lidelser.

Læs mere om Gitte Sanders baggrund her... 

Klinikken ligger lige i centrum af Odense...

Kontakt Gitte på tlf. 51321049 eller mailto:mail@gittesander.dk eller brug denne kontaktformular.

Maelkeboettefroe4

Pris

 

Det koster 1200 kr. pr. normal session, som varer 1½ time.

Mindre bemidlede kan få op til 50% rabat og det er muligt at tage 1-times sessioner.

Afbestilling af tid kan ske senest 24 timer forinden aftalen.

 

Du kan betale med:
Dankort logo   Visa logo    mastercard logo   maestro logo  amex logo   jcb logo 

 

Læs også: Tips til dig, der går i terapi.

 

Imago Center Fyn Klinik for Psykoterapi og Parterapi

 

 

 

 

 

 

 

 

 


© Psykoterapeut MPF Gitte Sander
Imago Center Fyn ApS · Klinik for Psykoterapi og Parterapi  
Sdr.Boulevard 44, 3.sal · 5000 Odense C 
Tlf. +45 5132 1049  ·  mail@gittesander.dk